Konferencen april 2005
søvn...
Indlægget omhandlede SMS-personers søvnforstyrrelser, mulige årsager og igangværende og nyopstartede forsøg med medicinering og lys.
Oplægsholdere var: Wally Duncan PhD, Helene DeLeersnyder MD og Kyle Johnson MD.
Personer med SMS har en omvendt melatoninrytme. Melatonin er et hormon, som gør os trætte. Normalt er koncentrationen af melatonin i kroppen lav om dagen, for så at stige om aftenen. Hos SMS personer er koncentrationen lav om natten, men stiger så om dagen.
Dette bevirker, at SMS personer har flere vågenperioder af varighed fra nogle minutter til flere timer flere gange om natten. Det normale stå op tidspunkt for SMS-ere er mellem 4 og 5 om morgenen.
Til gengæld har SMS-ere brug for små powernaps i løbet af dagen, af ca. 10 min. til 1 times varighed. Det er normalt, at de sover 1-3 gange i løbet af dagen.
Denne omvendte melatoninrytme er unik for SMS-ere, og findes ikke hos andre individer på jorden!!
Melatonin og beta-blocker
Helene DeLeersnyder har foretaget forsøg med at give melatonin om aftenen, hvor SMS-erens egen melatonin koncentration er lav. Forsøget viser, at når der gives melatonin time-release om aftenen, forbedres nattesøvnen. De hyppige opvågninger mindskes, og SMS-eren sover lidt længere om morgenen.
Sammen med melatonin gives beta-blocker (acebutol) for at undertrykke SMS-erens naturlige melatoninproduktion om dagen. Dette bevirker, at SMS-eren ikke er så træt om dagen, ikke behøver at sove mere end 1 gang. Opførslen bliver bedre, hvilket sandsynligvis netop skyldes, at SMS-eren ikke er kronisk træt.
Helene De Leersnyder har ikke observeret bieffekter, men mener dog, at man ikke skal begynde behandlingen før barnet er 4 år, og ikke hvis det har astma.
Når man starter behandlingen, skal der gives beta-blocker i 6 måneder før melatoninbehandlingen påbegyndes, for at kende effekten af beta-blockeren. Det fremgik ikke af indlægget, hvorfor dette er så vigtigt.
Helene DeLeersnyder har benyttet 6 mg melatonin pr. nat og 10 mg beta-blocker pr. morgen.
For mere info om dette, se ..............................
Søvn, kropstemperatur og lys
Ud over melatonin er der en sammenhæng mellem søvnrytme og kropstemperatur, samt søvnrytme og dagslyspåvirkning. Wally Duncan forsker i disse sammenhænge for SMS-ere.
Dagslyspåvirkningen har indflydelse på kroppens dag/natfornemmelse. Normale mennesker vågner op daggry, og bliver søvnige ved skumring. Teorien er, at man ved at give den rette lyspåvirkning på det rette tidspunkt vil kunne snyde SMS-kroppen til at producere melatonin om aftenen/natten i stedet for dagen.
Kroppens temperatur følger også en døgnrytme, temperaturen er normalt højest ved 15-tiden og lavest ved 05 tiden. SMS-erens kropstemperatur er forskudt 5-6 timer i forhold til normalt, således at den laveste kropstemperatur er omkring midnat.
Både normale personer og SMS-ere vågner et par rimer efter min. kropstemperaturen, hvilket svarer til. at SMS-ere typisk har en vågenperiode ved 02-tiden om natten.
Wally Duncan er ifærd med at indsamle data om SMS-eres naturlige rytmer, for at fastsætte de rette sammenhænge, så han kan igangsætte de rette forsøg.
Han har studeret søvnrytmen hos SMS-ere og kan konstatere, at søvnmønstret ændrer sig ved 10-års alderen. Børn under 10 år falder tidligt i søvn, og har flest vågenperioder i slutningen af natten, mens SMS-ere over 10 år har flest vågenperioder i starten af natten, men så sover længere om morgenen. Det svarer nogenlunde til den ændring der skel i søvnmønstret hos normale børn, når de bliver teen-agere.
Søvnhygiene
Kyle Johnson fortalte om søvnhygiene, mere generelt, men rådene er naturligvis også nyttige for en SMS-forælder: Det er vigtigt, at barnet falder i søvn i sin egen seng. Ellers bliver det forskrækket/bange, når det vågner op om natten, og pludselig befinder sig et andet sted, end hvor det faldt i søvn.
Barnet skal ikke lave nogen stimulerende aktivitet 1 time før sengetid, for ellers har det svært ved at falde til ro. Ligeledes anbefaler Kyle Johnson, at barnet ikke laver nogen fysisk træning 3 timer før sengetid.
Hvis barnet ikke sover efter 20 min. i seng, tages barnet op og et andet sted hen (stuen el. lign.) i nogen tid, før det puttes igen. | 
