Konferencen april 2005
børnehave og skolealder
Indlægget handlede om hvilke problemer SMS-ere kan have i skolen, hvorfor og hvordan man skal håndtere det. Indlægsholdere var: Brenda Finucane, Barbara Haas-Givler, Hannah Hildenbrand og Michaele Smith.
Grovmotorik
SMS-børn er hypermobile. De har lav muskeltonus, noglegange skæv ryg. De går anderledes og har dårlig balance.
Mange SMS-børn har svært ved at sidde pænt i længere tid. Ikke nødvendigvis af uvilje, men fordi deres fysik ikke magter det.
Finmotorik
Ttommelfingerleddet er løst, føleevnen er dårlig. Derfor kan de have meget svært ved at holde på en blyant, og de kan have svært ved at lave de små fine bevægelser, der er nødvendige for at skrive.
Sanserne
Børnene kan være overfølsomme over for lyde og lugte. Mundmotorikken er dårlig, og smertetærsklen er meget høj. Børnene kan reagere voldsomt på overstimulering, de har dårlig fornemmelse for tyngdekraften og er meget nemme at distrahere.
SMS-børn er gode til at læse, men har svært ved abstrakte ting, som matematik. Dette kan bedre indlæres ved visuelle øvelser (f.eks. skære 1 hel over i 2 halve osv.)
Opførsel
Som alle SMS-forældre ved: pludselige humørsvingninger, selvdestruktive, raserianfald (meltdowns)ofte over "småting", impulsstyrede, aggressive, gentagende tvangshandlinger (f.eks. vride hænder, flippe sider i en bog og lign.), samt naturligvis søvnforstyrrelserne. Børnene søger meget voksenopmærksomhed, og er meget følelsesmæssigt sarte.
Indsats vedr. motorik og sanser
Det er vigtigt, at barnet så tidligt som muligt støttes i de ting, det har svært ved. Terapi vedrørende sprog, motorik og adfærd kan påbegyndes tidligt. Tegn-til-tale er vigtigt, for at barnet kan udtrykke sig indtil det kan tale. Det er desværre ikke alle SMS-ere, der lærer at tale, men de fleste gør.
Sanserne og motorikken kan let trænes hjemme f.eks. ved at lade barnet holde en håndbruser, for at lære at forstå sammenhængen mellem bevægelse og hvad det forårsager. Træn barnet i selv at tage tøj af og på (af plejer ikke at være et problem for SMS-børn...). Vær bevidst om lugtenes indflydelse på dit barn. Det blev anbefalet at have en lugt med, som barnet godt kan li! Det kan virke beroligende.
Træn finmotorikken f.eks. ved at lege med små actionfigurer, som kræver, at barnet bruger fingrene. SMS-børnene vil gerne skrive, så træn. Der blev nævnt et program, som hedder "Handwriting without tears", som blev varmt anbefalet. Jeg vil tro, at der findes noget tilsvarende herhjemme. Hjælpemidler til at holde på en blyant er også ofte nødvendigt, for at få det rigtige greb på blyanten.
Indsats vedr. opførsel
Afsnittet er især henvendt til skolebørn, men en del kan bruges i børnehaven eller derhjemme. Det er oplægsholdernes opfattelse, at de professionelle, som har med SMS-børn at gøre, undervurderer, hvor stor en del af deres opførsel, der er drevet af generne.
Man skal prøve at identificere hvad det er, der forårsager "meltdowns". Identificere hvilke ting, der distraherer barnet, og hvilke, der støtter. Man skal erkende, at en stor del af den dårlige SMS-opførsel skyldes ønske om opmærksomhed, at barnet vil have noget, det ikke må få, at barnet vil slippe for at udføre en opgave, at barnet har brug for følelsesmæssig input.
Man må identificere de påvirkninger, som starter, og vedligeholder den dårlige opførsel: sansepåvirkninger, humørsvingninger, høre og synspåvirkninger og personlig interaktion.
Når disse ting er klarlagt, kan man hjælpe barnet til en bedre opførsel ved at mindske ophold i "svære" omgivelser, tilpasse barnets placering (i klassen f.eks.), benytte hovedtelefoner til hørestimuli og minimere de stimuli, som forårsager dårlig opførsel.
Typiske ting, der starter "meltdowns" er:
- finmotoriske opgaver
- ventetid
- travlhed/stress
- ændringer/rejser
- ultimatums
- konkurrence om opmærksomhed
- følelsesmæssig atmosfære
Håndtering af "meltdowns"
Formindsk sansepåvirkningerne (lugt, lyd, lys, farver). Støt op om svagheder, og brug barnets stærke sider. Hold øje med "opførselsindikatorer", forbliv rolig og organiseret. Kommuniker med barnet, og distraher - prøv at få barnets opmærksomhed henledt på noget andet. Prøv at forudse problemer, og hav altid en backup plan. Vær klar over og erkend når barnet kæmper med et problem, og ros, når det får succes. |
