Konferencen april 2005
søskende til SMS-ere
Wanda VanderNat er søster til en handicappet er også psykolog. Indlægget omhandlede hvilke tanker en søskende ofte vil gøre sig i forhold til det handicappede barn, hvordan det reagerer, og hvordan man som forældre bedst håndterer børnene, så alle bliver trygge.
Barnets reaktioner og tanker
Vrede
Det normale barn kan blive vred over at SMS-barnet får mere opmærksomhed, og der gælder andre regler for SMS barnet end for det normale barn. Barnet kan blive vred over, at skulle være ansvarlig for sin SMS-søskende, og over at SMS-barnet overhovedet er handicappet. Vred over, at SMS-eren opfører sig som hun gør, at SMS-eren drager fordel af situationen, og endelig vred over, at det sociale liv er begrænset af at have en SMS-er i familien.
Skyldfølelse
"Hvorfor hende og ikke mig? hvad har hun gjort?". Barnet kan føle skyld over at have negative følelser overfor SMS-eren, over ikke altid at forsvare sin SMS-søskende. Han kan tænke, at han er ansvarlig for SMS-eren eller undre sig over, at han kan så meget mere end SMS-eren. Barnet vil undertiden være tilbageholdende med at vise nye ting, det har lært for ikke at demonstrere hvor meget "bedre" det er end sin SMS-søskende.
Forvirring
Barnet kan blive forvirret over SMS-erens opførsel, og undres over, hvad SMS "gør" ved SMS-eren. Undren over hvorfor er dette lige er sket for hans familie. Forvirring kan også opstå, hvis forældrene ikke håndterer SMS-eren ens og er enige om hvordan SMS-eren skal opdrages. Tvivl om forældrenes følelser overfor SMS-eren, og om der er "lige kærlighed for alle" i familien. Barnet kan tro, at SMS-barnet er elsket højere, fordi det får mere opmærksomhed.
Barnet kan også blive forvirret over om det er et søskendebarn eller en surrogat forælder, fordi det ofte vil have begge roller alt efter situationen.
Der kan opstå psykosomatiske sygdomme som f.eks. ondt i maven og lign. fordi barnet mangler opmærksomhed, eller føler sig overset.
Angst
Barnet kan være angst for om det at have en SMS-er i familien vil kunne ødelægge familien (skilsmisse), og om forældrene kan magte opgaven. Har de nok tid til det normale barn? Er SMS smitsom? kan være spørgsmål, som barnet kæmper med.
De større søskendebørn kan frygte fremtiden, og hvilke ansvar de som voksne vil have overfor SMS-eren, og om deres egne børn vil få SMS.
Irritation
Hvorfor kan vi ikke bare være en normal familie? Irritation over at være belastet af at have en handicappet søskende, over at have mere ansvar og flere pligter end kammaraterne.
Det er vigtigt, at dee normale børn får lov til at deltage i fritidsaktiviteter, hvor SMS-eren ikke deltager.
Jalousi
Kan opstå, hvis der bliver brugt flere ressourcer og mere tid på SMS-eren end på det normale barn, eller hvis der er urimelig forskelsbehandling af børnene.
Flovhed, Isolation
Nogle børn vil være flove over at have en handicappet søskende, og have svært ved at fortælle legekammarater om det. De kan føle sig isolerede og alene, fordi "ingen forstår dem og hvad de går igennem".
Pres
Et søskendebarn vil ofte prøve at undgå at belaste sine forældre, og dermed undlade at fortælle eller gøre visse ting.
Sorg
Barnet kan føle sorg over ikke at kunne indgå samme forhold til sin SMS-søskende som kammeraterne kan, sorg over ikke at kunne helbrede SMS-eren. Sorg over ikke at have en "normal" barndom.
Kærlighed og affektion
Søskendebarnet vil udvikle empati, indlevelse i SMS-søskenden. Følsomhed overfor forældrenes følelser. Empati overfor andre mennesker med problemer (handicappede, misbrugere mv.) og en større medfølelse med mennesker, det møder i sit liv.
Stolthed
Over de milesten deres SMS-søskende når, og over deres egne positive egenskaber.
Tålmodighed
Tålmodighed med deres søskende, med dem selv og med andre. Søskendebørnene har ikke samme tendens til fordomme, og udviser større tolerance overfor menneskers forskelligheder. Børnene er klar over, at alle alle menneskers liv har glæder og sorger.
Modenhed
De fleste sæskendebørn bliver meget udadvendte, og har stor selvtillid. De kender til livets "barske" realiteter.
Ansvar
Mange sødkende til handicappede er klar over, at de er gode til at "nå ind" til andre. De hjælper mere til end deres jævnaldrende, og mange vil få karriere indenfor servicesektoren.
Taknemmelighed
For deres egne evner, og for den indsigt, deres erfaringer har givet dem.
Forældrenes håndtering
Anerkendelse af følelserne
Di skal opfordre dit barn til at være ærlig overfor dig omkring sime følelser og reaktioner. Lad barnet vide, at stærke, og af og til negative følelser overfor SMS-eren er normale og endda forventelige. Lad barnet få "luft" og rum, når dets følelser er stærke.
Forklar dine børn, hvilke fustrationer og ærgelser du tror eller ved dit SMS-barn har, og opfordre din ebørn til at vise indlevelse og forståelse.
Lyt aktivt til barnet, og vent evt. til senere med at foretage dig det, du var igang med.
Snak om hvordan barnet kan håndtere sine negative følelser, og hjælp det til at forudse situationer, som giver de stærke følelser, samt hvordan disse situationer kan håndteres.
Vær opmærksom på tegn på angst eller depression
Diciplin
Du må være rimelig, og forvente at dine børn opfører sig ordentligt, SMS eller ej. Indse, at din rolle som forældre til SMS-barnet er anderledes end overfor de andre børn, og at barnet måske skal behandles anderledes.
Lad SMS-barnet gøre så meget selv, som overhovedet muligt.
Lad dine børn selv finde ud af deres forskelligheder, og sammenlign dem aldrig.Du må ikke bruge dem mod hinanden, og ikke forvente, at de altid giver efter for SMS-erens ønsker eller behov.
Du skal ikke dømme dine børn, men opfatte dårlig opførsel som en mulighed for at snakke om tingene (følelser, information). Værdsæt dine børn, så de mærker det.
Information
Så snart de kan forstå det, skal du forklare/fortælle dine børn om SMS-erens handicap, dog på et niveau, som børnene kan følge med til. Svar på spørgsmål, og vær ærlig - også hvis du ikke kender svaret.
Men du skal ikke give al information på een gang, det vil være for meget. Informationen skal gives gradvist, i takt med, at barnet bliver ældre. Husk at fortælle om såvel positive som negative sider, og forklar hvorfor, du noglegange behandler børnene forskelligt.
Måske findes der "klubber" for søskende til handicappede, som dit barn kan have glæde af, og det anbefales, at SMS-erens skole holder søskendedage, så børnene kan se, hvor og hvad SMS-eren laver i skolen.
Hjælp dit barn til at kunne forklare/fortælle andre om sin søskende på en "nem" måde, og fortæl barnets venner om SMS-eren inden vennerne kommer med hjem.
Fortæl om planerne/mulighederne for SMS-erens fremtid, når det bliver aktuelt.
Vær en rollemodel
Pas på dig selv, dit parforhold og din familie!
Accepter det som naturligt og iorden, at det ene af dine børn har en funktionsnedsættelse, så vil dine andre børn sandsynligvis også acceptere det.
Uddan dig selv om SMS, det vil også være en støtte for dine børn.
Erkend at din familie er unik og vidunderlig, og snak med dine børn om, at alle familier oplever problemer, der findes ikke "normale" familier. | 
