Velkommen

Rejsen til Holland

Det kan være utrolig svært for pårørende, venner og bekendte at forstå hvad det indebærer, at få og have et handicappet barn, samt forstå sorgen, som vil vende tilbage gang på gang. Emily Pel Kingsley har skrevet denne gode historie, som rammer lige i hjertet, af hvordan det er:

VELKOMMEN TIL HOLLAND

At vente et barn er som at planlægge en drømmerejse til - Italien

Du køber en masse rejsehåndbøger og lægger eventyrlige planer.
Collosseum, Michelangelos David, gondolerne i venedig.
Du lærer dig nyttige vendinger på italiensk.
Alt er meget spændende.

Efter måneders spændt forventning kommer endelig dagen.
Du pakker dine kufferter og tager afsted.
Flere timer efter lander maskinen.

Stewardessen kommer ind og siger: "Velkommen til Holland".
"Holland?!" råber du.
"Hvad mener du med Holland? Jeg har bestilt en rejse til Italien!
Jeg skulle være i Italien!
Hele mit liv har jeg drømt om at komme til Italien!"

Men der er lavet om på fartplanen.
Maskinen er landet i Holland, og der må du blive.

Det er vigtigt, at de ikke har ført dig til et rædsomt, fælt, snusket sted, fuld af pest, sult og sygdom.
Det er bare te sted, som er anderledes.

Så nu må du ud og købe nye rejsehåndbøger.
Og du må lære et helt nyt sprog.
Og du møder en helt ny type mennesker, du ellers ikke ville have mødt.

Det er som sagt et sted, der bare er anderledes.
Tempoet er langsommere end i Italien; der er ikke så pragtfuldt.
Men når du har været der et stykke tid, og har fået vejret, ser du dig omkring...
Og opdager efterhånden, at der er vindmøller i Holland...
og Holland har tulipaner.
Holland har endda Rembrandt!

Men alle du kender har travlt med at rejse til og fra Italien...
Og de praler af hvor vidunderligt de har det der.
Og resten af dine dage vil du sige: "Ja, det var der, jeg skulle have været;
det var det jeg havde planlagt!"

Og smerten ved det vil aldrig, aldrig, aldrig nogensinde fortage sig,
for tabet af den drøm, er et tab af stor betydning.

Men...hvis du bruger dit liv til at sørge over den kendsgerning, at du ikke kom til Italien,
bliver du aldrig fri til at værdsætte og nydedet helt specielle,
det virkelig vidunderlige...ved Holland.

Den kærlige mor

Af Erma Bombeck, frit oversat fra engelsk af websidens redaktør

De fleste kvinder bliver mødre ved et uheld, nogle af eget valg, enkelte pga. socialt pres og et par stykker af vane.

Hvert år vil næsten 100.000 kvinder blive mødre til handicappede børn.

Har du nogensinde tænkt over hvordan mødre til handicappede børn bliver valgt?

Jeg forestiller mig, Gud svævende over jorden mens han vælger sine instrumenter til forplantning med stor omsorg og engagement. Mens han observerer, instruerer han sine engle om at skrive noter i en enorm notesbog

"Lone Hansen; søn. Skytsengel... giv hende Gerard."

"Sofie Møller; datter. Skytsengel, Cecilia"

"Caroline Kristoffersen; tvillinger. Skytsengel, Matias."

Til slut siger han et navn til en engel og smiler, "Giv hende et handicappet barn."

Englen er nysgerrig. "Hvorfor netop hende Gud? Hun er så lykkelig."

"Netop," smiler Gud, "Kunne jeg give et handicappet barn til en mor, som ikke kender til latter? Det ville være ondt."

"Jamen er hun tålmodig?" spørger englen.

"Jeg vil ikke have, at hun er for tålmodig, for så vil hun drukne i et hav af selvmedlidenhed og desparation. Når chokket og vreden er stilnet af, kan hun håndtere det."

"Jeg iagtog hende idag. Hun har den følelse af selvværd og uafhængighed som er så sjælden og så nødvendig for en mor. Ser du, det barn jeg vil give hende har sin egen verden. Hun skal få hende til at leve i sin verden og det bliver ikke nemt."

"Men Herre, jeg tror ikke engang hun tror på dig." Gud smiler, "Pyt med det, det kan jeg ordne. Hende her er perfekt - hun er lige tilpas egoistisk." Englen gisper - "egoistisk? Er det en fordel?"

Gud nikker. "Hvis hun ikke kan adskille sig selv fra barnet ind imellem, vil hun aldrig overleve. Jo, her er en kvinde, som jeg vil velsigne med et barn der er ikke er perfekt. Hun har ikke erkendt det endnu, men hun er misundelsesværdig. Hun vil aldrig tage et talt ord for givet. Hun vil finde et skridt fantastisk. Når hendes barn siger "mor" for første gang, vil hun stå overfor et mirakel, og hun vil vide det!"

"Jeg vil tillade hende at se de ting jeg ser klart ... dumhed, ondskab, fordomme... og lade hende løfte sig over dem. Hun vil aldrig være alene. Jeg vil være ved hendes side hvert minut af hver dag i hendes liv, fordi hun gør mit arbejde så sikkert som hvis hun var her ved min side."

"Og hvad så med hendes skytsengel?" spørger englen, med blyanten i venteposition.

Gud smiler, "Et spejl er tilstrækkeligt."

Morgentanker fra en SMS-forælder, kl. 3.30

af Margaret Miller, frit oversat

Klokken er 3:30 om morgenen. Huset er mørkt og stille, bortset fra hende i køkkenet. Min datter Deirdre er nu på sin 2. skålfuld cherrios, og jeg drikker min 3. kop kaffe. Solen står ikke op før om 3 timer og til den tid skal Deirdre have sin morgenlur før skolebussen kommer.

Dette er en typisk nat/morgen i vores hus. "oppe før daggry" har fået en helt ny mening for mig! Det føles som om vi (Deirdre og jeg) lever i vores egen subkultur, vågen med alle de andre natdyr - som ugler og hamstere - og med en helt anderledes levevis end en gennemsnitlig familie. Jeg laver noget af mit bedste arbejde før solopgang. Mine gulve er vaskede, mine tæpper er støvsuget og mit vasketøj er lagt sammen, altsammen inden kl. 7, netop når nabolaget begynder at vågne op.

Jeg har en ukontrolleret trang til at løbe ud i vores kvarter og ringe på alle dørklokker. Hvorfor skulle alle ikke stå op nu? Men jeg holder mig tilbage, og nøjes med at forestille mig hvor behageligt de alle må have det i deres varme senge, sovende, bare sovende."oh at sove en engels søvn." Lige nu kunne jeg sove en hvilkensomhelst søvn!

Der sker ikke meget på denne tid af døgnet. Selvom det i Tokyo allerede er middagstid - det er da en lille trøst! Der er ikke meget i TV bortset fra en gammel Perry Mason film og TV-shop - masser af TV-shop! Jeg har allerede lært hvordan jeg starter mit eget firma og tjener en million, taber mig hurtigt, træner med health Rider og får baller af stål, lave smoothies i en Ronco food diranger og får hår til at gro på skaldede mænd.
Så fuldendt livet er blevet! Så i stedet for TV ser vi Disney videoer om og om igen. (Forstår du "morgenhår" kommer ikke før om 3 timer).

Deirdre er nu blevet en ganske god lille hjælper. Hun følger mig rundt i husset med en støvekost og en moppe. Dette er blevet en del af hendes morgenritual. Måske er hun træt, men hun er i hvert fald ren!

Ja, det er sådan en typisk dag starter. Jeg prøver at tænke på alle jer SMS-forældre derude som også er oppe på denne tid. Måske skulle vi starte en telefonkæde eller klub. Jeg har da i det mindste min humor, og næsten alt andet er intakt. Jeg må huske mig selv på, at det kunne være værre. Deirdre kan løbe, og gå, sparke til en bold, give store knus, tale, cykle, plaske i badebassinet, le af en joke, drille sin lillebror, danse, sige sin ABC, spille på computer, råbe, fortælle hvornår hun har fødselsdag, RÅBE, slå en kolbøtte, bede sin aftenbøn, spise spaghetti, og komme gennem dagen - selv med meget lidt søvn. Jeg er virkelig glad for de knus på dage som denne!!

Jeg vil tænke på alle jer andre forældre imorgen aften.  Jeg ønsker jer alle fred, ro og SØVN!